Big O & The Blue Quarters – Band Info

Big O & the Blue Quarters har efterhånden slået sit navn solidt fast på den danske bluesscene, som et band der er i konstant udvikling, og har allerede spillet et hav af koncerter på spillesteder, festivaler og til private arrangementer i hele landet.

Som eksempler kan nævnes: Horsens Bluesfestival, Randers City Bluesfestival, Den Blå Festival (Aalborg), Aarhus Festuge, Fatter Eskil, Gyngen, Underværket, Kulisselageret, HNT og mange flere.Bandet tager udgangspunkt Westcoast og Chicago blues, og mestrer den swingende ”Jump” blues på en måde der gør det svært at sidde stille. Som bandet udvikles, bevæger de sig også over i mere moderne og eksperimenterende blues, og har efterhånden fundet deres helt egen unikke lyd.

Big O & The Blue Quarters eget materiale fylder mere og mere i repertoiret efterhånden, men de giver også deres energiske bud på gamle klassikere. Bandets evne til at lade tingene udvikle sig på scenen har begejstret publikum, hvor end de har optrådt, og de har formået at omvende selv de stædigste blues-skeptikere.

Ud over at spille egne kompositioner, byder bandet på numre fra legender som T-Bone Walker, Sonny Boy Williamson, Muddy Waters, Elmore James, Little Walter og mange flere.

Oscar Martin Eriksen – vokal/harpe
Frederik Tygesen – guitar/vokal
Søren Schack – guitar/vokal
Mathias Rindom – trommer/vokal
Jais Kurecko Eriksen – bas/vokal

Baggrund:

Bandets fem medlemmer har lært hinanden at kende, gennem bluesmiljøet og jamsessions i Østjylland og gruppen er en sammensmeltning af tidligere konstellationer som The Blues Express, The Backdrafts og Oscars Blues Band. Venskabet på tværs af orkestrene voksede, og det viste sig hurtigt at netop de fem havde en fælles musikalsk forståelse, der kunne udvikles på.
Derfor slog de pjalterne sammen og valgte at fokusere 100% på deres fælles projekt Big O & The Blue Quarters, hvor d
er  på rekordtid opstod et fælles udtryk med personlighed og intensitet på højeste plan!